Lørdag morgen kl. 8.00 startede vi Toyotaen her i Over Jestrup, og kl. 14.45 stod vi på trappen hos Uta og Hans Unger i Frankfurt.
Efter kaffe med hjemmebagt æblekage, blev Hans' dueslag vist frem til os - mest til Jørn - og duesnakken tog til. Tur i haven blev der også tid til.
Efter tjek-in på hotellet, blev vi inviteret ud at spise og kl. 23.40 tog vi afsked med Uta og Hans. En dejlig dag i selskab med et rigtig sødt par var til ende.
På hotellet gjorde vi os klar til natten, men ak min lynlås i bukserne ville simpelt hen ikke lynes ned. :D Ja grin bare. Bukserne fik jeg da presset mig ud af og Jørn ville lige prøve at lyne lynlåsen ned - efter jeg havde fået bukserne af - dette mislykkedes.
Turen hjemad forløb lige så godt og hurtig som ud turen. Søndag morgen efter morgenmad startede vi Toyotaen kl. 8.00 og kl. 14.50 kørte vi ind i garagen her i Over jestrup, stadig med en bukselynlås som ikke ville hverken op eller ned.